Hvad er dit seksualitets-forsæt?

Denne klumme har jeg flyttet fra et nedlukket site – den er fra nytåret – men jeg syns den giver mening hele året rundt, så du får den alligevel.

——-

”Vi er ikke ansvarlige for det, vi ikke ser. Men vi har ansvar for at blive seende”

Det er 2015. Folk går tidligt i seng i dag fordi i morgen starter livet, som de bedst kender det igen. Uret vækker, arbejdet kalder, regninger skal betales, kalenderplanlægning passes og pligter opfyldes.

Jeg bruger denne aften på at samle nogle af helligdagenes vigtigste refleksioner.

Min jul og nytår har budt på indsigter, som jeg er lykkelig for at tage med ind i 2015, og som jeg deler her i håbet om, at du vil lade dig inspirere.

Dit seksualitets-forsæt?

En af de kolde sneende aftener sad en veninde og jeg på byens mest charmerende værtshus, Palæ bar, og  spurgte hinanden hvorfor mennesker ikke naturligt inkluderer seksualitet som del af deres forsæt, når man laver årsstatus – hvis man da gør det.

Vi besluttede, at det ville vi gøre fra nu af. Spørgsmålet kunne være: Hvordan vil jeg udvikle mig i 2015 inden for det seksuelle livsområde? Hvad er vigtigt at fokusere på nu? Hvad er det tid til at udforske?

Er det tid til at åbne dit forhold?

En anden indsigt fra juledagene var, at hvis man vil åbne sit forhold, så må man gøre det baseret på et fundament af endeløs tillid. En tillid, som kan være hårdt skadet, hvis man starter med at ”åbne” sit forhold med metodisk bedrag af sin partner ved at være sammen med andre, bag partnerens ryg.

Jeg har denne sæson talt med flere både helt tætte, bekendte og klienter om netop dette tema. Og konklusionen er helt igennem utvetydig:

Hvis du vil åbne dit forhold – så start med at connecte med din partner først. Skab tilliden der, inddrag din partner i dine ønsker og drømme, og bliv enige om jeres fælles spilleregler – ogdernæst åbn det. Overhold så jeres aftaler.

Det handler om tryghed. Det modsatte af tryghed er angst. Og tryghed kan du kun opbygge med tillid, tillid og tillid.

Rækkefølgens orden er i dette livsforhold alt andet end ligegyldig. Faktisk kan det være fatalt, hvis du fucker den rækkefølge op.

Starter du fx med at udforske andre partnere uden om din egen partners accept, så kan du skade mange og dit forhold hårdt – og for evigt.

Omvendt kan dit forhold blive ubrydeligt og nå nye, hidtil ukendte højder, og grader af connection, hvis du starter med at forstærke jeres tillidsfundament.

Men vær klar over at et åbent forhold ikke er for tøsedrenge. Det kræver vilje & evne til kompromisløs ærlighed. Også den slags der er ubehagelig at høre og at aflevere.

Magien i det ordløse rum

En anden værdifuld indsigt jeg har fået kastet et stærkere lys på denne sæson er værdien af de ordløse rum.

Som begejstret ”silent retreat” meditator med 10 dage i verbal og nonverbal stilhed, så har jeg forstået værdien af stilhed på den hard core måden.

Men stilhed i fx meditation er noget andet end ordløse rum mellem elskende.

Disse nytårsdage, har jeg ligget og set min elskede ind i øjnene i timevis samtidig med, at vi lod fingrene glide endeløst og blidt op og ned og hen og på hinandens kroppe.

Vi har elsket med hinanden gennem at kysse i timevis som det eneste. Nogle gange har vi bare ligget tæt, vågne, set på hinanden og  synkroniseret åndedræt.

Liderlig, fræk, grænseudforskende sex er dejligt, livgivende, sjovt og når det er ærligt kan det være både transformerende og indsigstsgivende på den helt store skala.

Men de ordløse inderlige rum vil jeg også slå et slag for i denne årets første blog: De ordløse rum åbner hjertet og giver sjælene mulighed for at skabe stærke bånd  i det reneste rum af alle uden forstyrrelser.

Det har i alle fald åbnet mit hjerte og forbundet mig til en jeg elsker på nye, dybe planer, der har sat uforglemmeligt aftryk.

Jeg ønsker mere af det for mig selv og for dig i 2015 – og også for de mørke nætters tilfældige elskende.

Der er så mange måder at give sin seksualitet prioritet på.

Hvad er din?

Advertisements

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s