Derfor hænger din seksualitet sammen med din troværdighed

Derfor hænger din seksualitet sammen med din troværdighed

Mennesker, der er mere tro over sig selv som seksuelle væsener fremstår mere ærligt og autentisk end dem, der ikke gør. Og disse mennesker er naturligt mere tiltrækkende – både over for en partner, som over for vælgere.

Eller kunder. Eller samarbejdspartnere. Eller ja – alle andre relationer i både privatliv og arbejde.

Folketingsvalget i Danmark er overstået og stemmerne er talt op. I radio 24/7 hørte jeg for nogle dage siden en vært tale om, at Mette Frederiksen havde mistet noget af sin passion og at Helle Thorning-Schmidt talte mere til hjernen end til hjertet.

Jeg har længe savnet en mere sanselig Helle Thorning-Schmidt, som havde modet til at vise sine vælgere mere sanselighed, mere kød og blod, mere løssluppenhed.

– Der er et filter mellem hende os, med alt den kropskontrol og perfektion, som hun ubarmhjertigt har pålagt sig selv i sin tid som statsleder. Og det har måske også skadet hende politisk.

Måske ville en mere ærlig forbindelse til egen seksualitet og sensualitet have forandret valgresultaterne. Ikke det mest almindelig argument, man falder over hos kommentatorerne. Men hold lige dit sind åbent et par afsnit endnu, før du beslutter dig for, om du synes det er vist eller vås.

Det nemmeste eksempel for at illustrere min pointe er at se på Barack Obama. I sin første tid som præsident sprudlede han af energi. Han virkede nærværende, passioneret, autentisk. Karismatisk.

Men ikke kun karismatisk. Karismatisk på en bestemt, sanselig måde. En måde som gjorde, at han brændte meget troværdigt igennem. En måde, der bar præg af, at han hvilede i sig selv som menneske, som verdensleder og som mand. Havde han mon et levende seksuelt liv med sin livsledsager? Ja, det er vi mange, der har nemt ved at forestille os. Dvs. der var noget over hans karakter, som bar præg af en mand med en levende seksualitet.

Omvendt er der gode gamle George Bush, som mange er enige med mig i fremstod utroværdigt. Bedragerisk. Magtsyg. Karismatisk? Ikke rigtigt. Nærværende? Argh, det kan man ikke sige. Sanselig? Det er et rent nej herfra. Havde han mon et levende seksuelt liv med sin livsledsager? Det er vi mange, der har nemt ved at forestille os, at han ikke har.

Om det ene eller andet er sandt er ikke så vigtigt lige med Barack Obama og Bush. Det er bare eksempler for at illustrere en pointe.

Pointen er, at en person, som er forbundet til sin seksualitet og står ved den, eller bærer den som del af hele sit væsen fremstår mere autentisk end andre.

Autenticitet, eller ægthed, om man vil, giver troværdighed. Troværdighed skaffer tillid . Tillid skaffer stemmer. Tillid skaber lederskab med følgere. Tillid skaber kunder. Tillid skaber trygge forhold for parforholdet, forældreskabet, venskabet.

Jeg har skabt begrebet Erogi for at give denne ”energi” som mennesker, der er forbundne med deres seksuelle energi udstråler, et navn. Det er defineret ved den energi, der vokser, når en person er i syn i alle tre dimensioner køn, hjerte og sind.

Vi taler meget om at være forbundet mellem hjerte og hjerne. I valgkampen er der også blevet kommenteret på det: Taler den ene til hjertet og den anden til hjernen osv. Men hvad med kønnet? Hvordan kan det være, at vi så ihærdigt kæmper for at skære kønnet, seksualiteten, den seksuelle energi, dvs vores mest fundamentale livskraft ud af ligningen?

At have forbindelse mellem sit køn, hjerte og sind betyder ikke at så går man i nedringet tøj eller gennemsigtige skjorter på en muskuløs overkrop for at få en opmærksomhed, som man kan bruge til at få , hvad man vil have. Det er ikke erogi.

Det er manipulation.

Det betyder ikke, at man liderligt går rundt og flirter med alle på sin vej og forsøger at få sex med dem. Det er heller ikke erogi.

Det er liderlighed.

Dvs. en meget koncentreret energi, som strømmer fra kønnet. Men kobler du hjerte og hjerne på den koncentrede energi, så får du både fornuft, medfølelse og handlekraft i ét. Er det kvaliteter, som ville klæde en politiker? Eller dig, for den sags skyld?

Det er mit gæt. Det klæder – og gavner – i alle fald både mig selv og de mange mennesker, som har fået erogi under huden.

Vi har så mange eksempler i sproget på, hvordan vi underbevidst accepterer koblingen mellem stærk eller svag seksualitet som del af hele mennesket – men da seksualitet stadig er tabuiseret, så har vi ikke modet til at sige om en svag politiker, at han eller hun skal arbejde med sin seksualitet.

Alligevel kalder vi en mand med svag gennemslagskraft for vatpik. Vatpik?? Siger du at han er impotent, fordi han har svært ved at få sine budskaber igennem?

Vi kalder en stærk leder for en folkeforfører, som det er sagt om smukke Anders Samuelsen. Forfører? Siger du at han kan få dig til at begære ham, med den måde han sælger sine budskaber?

Svaret er, at ja, det er faktisk det, vi siger. Men vi kan ikke acceptere koblingen officielt til trods for at der ikke er tvivl om, at koblingen er klar.

En person, der undertrykker sin seksualitet enten altid eller i givne konktekster, som fx Helle Thorning-Schmidt har følt det nødvendigt, kommer til at virke upersonlig. I værste fald også utroværdig.

Det er som om, der er et filter mellem dem og os.

Omvendt kommer en person, som er ét med hele sig selv – både sin fornuft, sine følelser og også sin seksualitet til at virke troværdig – ja – tiltrækkende.

Og når alt kommer til alt, så er det vel det, samfundet hviler på. Evnen til connecte – til at tiltrække og blive tiltrukket.

Måske det ikke er så tåbeligt endda at få den seksualitet mere på dagsordenen – så vi kan blive mere tiltrækkende på den ægte måde. Både på dansegulvet og i lederskabet.

Advertisements

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: