Derfor flyder seksualiteten

Skærmbillede 2015-09-13 kl. 15.08.04

Foto: Instagram

“Er du biseksuel, Lucy?”

Det spørgsmål for jeg så tit. Fordi jeg altid taler om kvinder, som personer, jeg føler mig tiltrukket af. Ligesom jeg har det med mænd.

“Du skulle tage og få dig en kvindelig elsker”, sagde min dejlige veninde, som jeg lige har været sammen med oppe i Skærgården. Og som jeg i øvrigt var stormende forelsket i, da vi for nogle år siden havde et tæt samarbejde.  Dengang havde jeg og det har jeg ind i mellem stadig, en uimodståelig trang til at kysse hende.

Måske har hun ret. Men det er en anden historie. Spørgsmålet er, om jeg er biseksuel af den grund.

Svaret er nej. Det ville i virkeligheden føles som en absurditet, at betegne mig selv som biseksuel.

I en engelsk undersøgelse kom det frem for nylig af en artikel i Information, at ca 50% af de unge mellem 18 og 15 ikke forstod sig selv som noget bestemt – altså hverken homo-, hetero- eller biseksuel. Uden at jeg kan blære mig med at tilhøre aldersgruppen, så tilhører jeg bare den voksende skare af mennesker i verden – også dem på over 25 – som ikke forstår sig selv som hverken rendyrket hetero- homo- eller biseksuel. Jeg opfatter mig nemlig ikke som “noget”-seksuel. Jeg er bare seksuel. Eller som en, der har en flydende seksualitet, som man er begyndt at kalde det.

Det handler om at være menneske, der er tiltrukket af mennesker.

Da de ringede forleden fra TV2 og spurgte, om jeg ville komme ind til Tivoli og give mit perspektiv på flydende seksualitet i Go’ Morgen Danmark, var det derfor undtagelsesvis med stor glæde, at jeg glædede mig til at stå op kl. 5.00 . (Se indslaget her, hvis du har TV2 play. )

For jeg har dedikeret mit liv til at sprede budskabet om, at seksualitet er en måde at være i verden på – og hvis vi giver det prioritet at lære os selv og vores seksualitet som helhed at kende, så får vi også naturligt erfaring med at mærke seksuel energi som stemninger, der har alle mulige udtryk. Også i form at forelskelser i nogen, som vi ikke nødvendigvis ønsker sex med.

Seksuel energi er ikke kun drifter, der skal have afløb i kønsorgansex eller som klares i en port i en brandert eller i en seng lørdag aften. Og den er ikke nødvendigvis afhængig af køn.

For energi har ikke et køn – energi er ikke mand eller kvinde. Ikke homo eller hetero. Energi er energi. Den energi kan du bruge til at have sex med – du kan også bruge den til at give dig selv styrke eller som kilde til at få handlekraft, komme i flow eller drive til at løse en opgave. Eller som en stemning når du er alene eller med andre, der bare giver, ja, energi.

Des større bevidsthed vi får om at være ægte og ærlige med den, vi er, des bredere vil vores seksualitet også være. Det inkluderer en mere seksuelt flydende orientering, dvs. hvem vi tænder på seksuelt. Men ikke  kun.

Også rammerne for hvordan vi klæder os, hvordan vi udtrykker vores “køn” med tøj, kropssprog, kropskontakt, kropsbilleder er i fuld gang med at blive mindre stereotype. Mere flydende.

Er det forvirrende? Måske. Men kategorier har aldrig rigtig haft særlig stærk afspejling af virkeligheden. De er lavet for at vi kan arkivere kasser – og indtil videre har jeg ikke levet noget liv, som kunne arkiveres i en kasse.

Har  du?

Advertisements

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s