Berøring i Eksistens

Jeg står sammen med to nye venner oppe på en stenskrænt på nogle af de mest magiske grønne bjerge, jeg længe har oplevet, uden for landsbyen Frigiliana. Ude i det fjerne hviler havet roligt og solen brænder på min hud fra en klar blå himmel.

Mens jeg behersket forsøger at lave effektiv “anxiety-management” i forhold til det æsel, som nu også er med os, og som jeg hele tiden forestiller mig er på vej til at sparke min hjerneskal i tusinde stykker, går min med-bjergbestiger direkte hen og aer dyret på halsen.

Med-bjergbestigeren er også gæst på det magiske bed and breakfast, som jeg bor på, og vi var kommet i god snak under middagen aftenen før.

Da han uforbeholdent går hen og aer æselet, slår det mig: Den fysiske kontakt mellem mennesker og dyr er så direkte.

Man kan stå med en ven, som man har kendt i årevis og lige knap give ham et hurtigt kys på kinden ved hej og farvel.

Men har han en hund med… Aaaaah, så kan man stå og ae hunden i en hel time. Nogle sætter den endda på skødet eller ja, er man hundeentusiast, også lader den slikke sig i ansigtet og nogle gange sågar på munden.

EN FREMMED HUND?! Really?

Men ikke en ven. Hverken min nyerhvervede ven eller min gamle ven. Ham kan jeg ikke ae i timer, sætte på skødet eller få til at slikke mig i hverken ansigtet… Det er dog for kompliceret. For farligt. Hvad nu hvis han misforstår. Hvad nu hvis han tror jeg vil score. Hvad nu hvis han A F V I S E R. (Udover at det ikke helt tiltaler mig at blive slikket på kinden som sådan – men du forstår, hvad jeg mener)

Spørgsmålet meldte sig naturligt: Når nu de fleste af os har så impulsiv og kontinuerlig trang til at røre ved tilfældige dyr på vores vej – kunne det ikke være indikation for, at vi gerne vil – men ikke tør røre mere ved hinanden?

Og hvis det nu er tilfældet – hvad er det så i virkeligheden der er så skræmmende ved den fysiske kontakt.

Det emne vender jeg med den skønne vært Carsten Ortmann i programmet p1 Eksistens i morgen tirsdag kl. 10.00

Jeg er spændt på, hvordan budskabet kommer igennem. – Og glæder mig virkelig meget til at høre dine holdninger og indtryk, som jeg håber, du vil dele på min FB væg her eller i en kommentar nedenfor .

God rør-en-ven-dag.

Kh Lucy

 

Reklamer

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s