SEXTECH: Romantik anno 2017?

Jeg har en vision.

Jeg vil have kunsten af elske på skoleskemaet.

Det vil jeg, fordi jeg tror på at elskere skaber bedre samfund. Samfund, som er baseret på kærlighed, respekt, nærvær.

Make love, not war var et slogan som kom frem i 1960’erne efter en af USA’s histories værste krige.

Og måske er det ikke så langhåret, som det lyder.

Forestil dig disse to samfund:

Det ene samfund er bygget op af mennesker, der sidder alene i deres hjem med deres skærme og smartphones. Den meste intime relation i deres liv, sex- og kærlighedsrelationen, er erstattet af fantasiudvekslinger på chat, VR porno og kæreste-apps, hvor selvskabte avatarer sender kærlighedsbeskeder morgen,  middag og aften på sms. Deres teknologiske udstyr giver dem de mest præcise orgasmer og deres behov for nærvær og intimitet kan de få ved at tage en dragt på med app-styrede sensorer eller fra en levende dukke med kunstig intelligens.

Hvilket samfund bygger de mennesker op? Hvordan forvalter en person, der har lært om forførelse gennem porno og kærlighed af en app sine nære relationer til andre? Hvordan indgår han i samarbejder med sine kolleger? Hvordan er hans sociale færdigheder på gaden, hos bageren, i skolen? Hvilke værdier lærer det menneske at praktisere? Når den mest intime relation af alle er med et eller flere stykker teknologi, hvordan er det så at være menneske?

Så er der det andet samfund.

Det samfund, hvor kunsten at elske er på skoleskemaet. Og med elske mener jeg ikke penetration. Jeg mener elske med øjnene. Med berøring. Med opmærksomhed og nærvær. Hvor børn vokser op og med tiden transformerer deres læring til kunsten at have elskov. Hvor vi lærer unge at se længe på deres partner, at kysse inderligt, at mærke hinandens åndedræt. Hvor de lærer at lytte til egne og deres partners behov, at vise omsorg og værdsættelse. Et samfund, hvor elskovskunst er et fag på lige linje med sprog og matematik.

Hvilket samfund skaber de? Hvordan relaterer de sig til hinanden?  Hvordan forvalter de deres nære relationer? Hvordan forholder de sig til samarbejde, respekt og lydhørhed? Hvilke værdier vil de praktisere både privat og professionelt?

Den verden vil jeg gerne leve i. Og de unge, som skal skabe den verden, vil jeg gerne bidrage til udviklingen af.

Hvis vi skal lære vores unge kunsten at elske skal vi lære at forstå den teknologiske virkelighed, som de bliver født ind i.

Derfor har jeg skabt to foredrag, som mapper både fremtidens seksualitet med den hastigt voksende SEXTECH og samtidig sætter spot på hvilke mellem-menneskelige og sociale kompetencer, der vil være de mest efterspurgte i fremtiden.

Et er til forældre og voksne der arbejder med teens, hvor vi dobbeltklikker på de to samfund og gennemgår sextechens landskab anno 2017/18 og om hvordan du taler sanselighed, intimitet og seksualitet med din teenager.  “Sådan taler du seksualitet med din teenager i en teknologisk tid”.

Det andet er til virksomheder, der vil være på forkant med hvilke menneskelige kompetencer, de skal holde særligt øje med i den teknologiske fremtid, som er lige rundt om hjørnet. Det kan du læse mere om her  http://futureandsexuality.com/

Hold øje med steder og datoer den næste tid – og skriv til mig, hvis vi skal finde ud af noget i dit lokalområde, institution, organisation.

Hvis du har nogle spørgsmål, så smid dem i kommentarfeltet nedenfor og jeg vil med glæde besvare dem.

Reklamer

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s