erogi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, sanselighed, Seksualitet, Undervisning

Elskovskunst på skoleskemaet

Jeg vil have elskovskunst på skoleskemaet. Fordi jeg tror på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi opdrager mennesker til at være elskere i stedet for kneppe-maskiner.

– At se hinanden i øjnene i to minutter er for de fleste mere intimt end at give et blowjob, siger Adinatha fra Tantra Templet, da vi taler om seksualundervisning for unge.

Jeg indvier ham i en ærlig samtale med nogle piger fra 7. klasse, som fortæller mig, at man bliver lidt ’højere’ i skolegården, hvis man sluger. Ja, sluger. Sæd, altså. Når de giver blowjobs til de drenge, som de er sammen med. Jeg er taknemmelig for deres tillid. Får indblik, som man ikke kan læse sig til.

Det er tilsyneladende ikke ualmindeligt, at drenge i folkeskolen afkræver seksuelle ydelser, før de for eksempel vil give et kys. Og pigerne tror, at det er sådan, det skal være: Sex er noget, de skal give, når ’han vil have det’.

– Med tiden vokser en del op uden at være i kontakt med deres egen krop og behov og ender til sidst med at fake orgasmer for at please ham. Men vil drengene virkelig helst have, at pigerne bare gør det for deres skyld, spørger han retorisk.

– De unge piger har masser af lyst. De har også en intuitiv fornemmelse for, at det seksuelle møde kan være fantastisk og romantisk. Men det er de færreste, der får den oplevelse, når de endelig har sex, siger han.

Blowjob med slugning som seksuel debut for en 14-15-årig er heller ikke umiddelbart min version af fantastisk og romantisk.

I pornoen ser vi kvinder, der velvilligt åbner munden på vid gab for at få en manden dybt ned i halsen. Det ser ud, som om de nyder at få sæd sprøjtet i hele hovedet. Eller viser en helt åben og ren numse klar til at blive penetreret. Klassiske scener, som uden tvivl også er effektive til hurtig jerk-off-sex – især med sig selv. Men en god elsker – det bliver man bare ikke af at se på det.

Jeg spørger mig selv, hvordan det må påvirke vores samfund, at pornoen er den eneste reelle læremester i sex. At vi har reduceret den mest intime akt i livet til en målrettet gnidning af kønsorganer i cirka fem minutter, indtil han kommer og falder i søvn.

Samtidig tænker jeg på, hvordan vores samfund ville være, hvis vi havde elskovsundervisning på skoleskemaet.

Ikke som undervisning i, hvordan man bliver gravid. Eller undgår det. Eller får sygdomme. Eller undgår det. Men som konkret instruktion i, hvordan man forbinder sig på en kærlighedsfuld måde gennem sex.

Hvordan man møder sin partner og dyrker nærvær. Intimitet.

Hjerteforbindelse. Hvilke typer mennesker skaber det?

– Sex og kærlighed behøver ikke hænge sammen, men det er bare så meget bedre, når det gør, siger Adinatha.

For mig er sex uden kærlighed som at proppe sig med tomme kalorier. Det kan give hurtig mæthedsfornemmelse, men føles lidt kvalmt bagefter.

Adinatha mener, at man gennem kærlighedsfuld sex både kan komme til at mærke intens kærlighed, se ting klarere i sit liv og forbinde sig spirituelt. På min Facebook-side skriver en ven helt jordnært, at han kan opleve tryghed, frihed, ekstase og taknemmelighed, når han har sex med kærlighed.

Jeg er ikke i krig med porno. Men vi må kunne gøre det bedre.

Vi må kunne lære vores unge, at der findes et alternativ til pornosex. At du bliver ’højere’ i skolegården af at blive god til langvarig øjenkontakt. Bevidst vejrtrækning. Forskellige former for langsom bevægelse og berøring. Afkodning af partneres nydelse. Nærvær. Opmærksomhed.

Den slags, der kan få kærlighed til at opstå

– også bare i et øjeblik.

Jeg er ikke i tvivl. Jeg vil helst leve i et samfund fyldt af elskovskunstnere frem for porno-eksperter.

Hvad vil du?

images (3)

Del dine smukke tanker her - og tak fordi du gør det!