erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Den modtagende mand – den tiltrækkende mand

Til en frokost for kort tid siden fortalte en kvinde mig, at hun for nylig var stoppet med at date en flot, begavet karrieremand midt i 30’erne, fordi han på anden date havde bedt hende tage ham analt med en strap-on dildo.

I bedste ‘Mads & Monopolet-vis kastede vi os ud i heftig diskussion om, hun skulle eller ikke skulle give ham den nydelse, når nu han bad om det så direkte.

Inden vi går videre, så lad mig slå fast, at alt, hvad jeg skriver i denne klumme, er med udgangspunkt i konsensuel analsex udført af mennesker, som har lært at dyrke analsex rigtigt.

Analsex er ikke for amatører – og det er en massiv katastrofe, at der ikke er mere bred information om, hvordan man gør. Hvis man gør det forkert, kan det opleves som et voldsomt fysisk og personligt overgreb.

Gør dig selv og andre den tjeneste at lære dig selv analsex’ens abc. Selvom du har haft analsex før, så er der sikkert stadig nogle ting at lære.

Tilbage til frokosten og diskussionen: På et tidspunkt i debatten spørger en af de andre mig, om min erfaring er, at mænd, der forstår sig selv som heteroseksuelle, og som gerne vil knaldes i røven, mest er sådan nogle feminine, bløde typer.

Bøsserøve, var han tæt på at sige.

Hvad jeg svarede, kommer jeg ind på længere nede i klummen. Lad mig dog afsløre, at jeg på dette tidspunkt var godt på vej op mod det røde felt.

Personligt mener jeg, at mænd, der ikke har prøvet at være modtagere, ikke helt er så tiltalende som mænd, der har.

De fleste af dem, jeg kender, vil da også vide, at det er tema, jeg altid relativt hurtigt kommer ind på i mit private liv, når jeg møder nye mennesker uanset, om de interesserer mig seksuelt eller ej.

Det er der nogle gode grunde til. Faktisk er der tre grunde til, at mænd, der dyrker analsex, er mest attraktive:

1: Tolerance

Mennesker, som er åbne over for at udforske deres seksualitet, interesserer mig, fordi jeg har opdaget, at der er en klar sammenhæng mellem seksuel åbenhed og tolerance og generel menneskelig åbenhed og tolerance.

Hvis du er så åbensindet, at du udforsker analsex med dig selv som modtager, så ved jeg, at du er et åbent menneske. At du har modet til nysgerrigt at udforske den sårbarhed, som er forbundet med at bryde tabuet på det mentale plan og rent fysisk få en pik eller dildo op i din anus. At du har valgt bevidst at lære dig selv at kende. Gider jeg godt at være tæt på sådan en mand? Ja tak. I alle livets forhold – også professionelt.

2: Sårbar

At dyrke analsex er en livsforandrende oplevelse, der giver intens erfaring med overgivelse og sårbarhed på et helt andet niveau end ved vaginalsex. At dele sårbarhed og overgivelse med en seksuel partner, som du har tillid til, øger også ligeværdet i din relation uden for det seksuelle rum.

Mange mænd vil gerne dyrke analsex eller i det mindste prøve det. Som regel går ønsket én vej: At få lov til at trænge ind analt på sin partner. At være aktiv, som det hedder.

Men hvad ville der ske med balancen, hvis manden også lod kvinden trænge ind i sig? Hvis han oplevede at være passiv? Hvis han fx en dag lægger sig på ryggen i sengen og overgiver sig til den nydelse, som det er at lade kvinden trænge ind i ham med en dildo eller flere fingre og fx massere hans prostata, indtil han forsvinder i ekstase?

Min erfaring er, at der kommer en anden form for ligeværd, når man også udtrykker den ligeværdige kommunikation med kroppenes måde at interagere på. Det gør forholdet meget mere harmonisk. Også uden for sengen. Måske især uden for sengen.

Når begge penetrerer og lader sig penetrere. Så sker der noget i balancen – også psykologisk – som ellers ikke sker med almindelig pik-i-fisse-sex.

3: Angst

Mænd, der er panisk angste for at blive kærtegnet eller trængt ind i analt, er der noget ikke-maskulint og ikke-attraktivt over.

Dels er der noget usexet over den angst, nogle mænd har, for at man skal tro, at de er ‘bøsser’.  Det lugter af fordom og af frygt for at komme i kontakt med sig selv. Der er så tæt forbindelse mellem den, du er som menneske, og den du er seksuelt. At frygte sin seksualitet er at frygte at være et helt menneske. Gider du at være tæt på en, der er bange for at være et helt menneske? Ikke jeg.

På det fysiske plan er der noget trist i, at man er så sammenlukket i en del af sin krop, som er skabt til dyb nydelse. Mænd har deres prostata – kvinder har deres nervetråde.

I sproget har vi vendingerne at være anal, eller at være en ‘tight ass ‘. Hvem har lyst til at arbejde sammen med eller være venner med en tight ass?

Nej, vel. Billedet af personen, der virkelig klemmer hårdt sammen i numsen, viser det med al ønskelig tydelighed. Du kan prøve at gøre det nu. Måske vil du lægge mærke til, at når du klemmer sammen, så vil din kæbe og mund sikkert også spænde. Alting forkramper. Har du lyst til at være sådan en person?

Ikke jeg. Det er i alle fald det fuldkommen modsatte af at give slip, at nyde, at være åben med alle sine sanser.

Vatpikke

Da jeg til frokosten havde afleveret mine gode grunde til at mænd, der nyder at blive taget analt er mere attraktive, så kom min vens spørgsmål.

Lucy, er mænd, der gerne vil have analsex, ikke i virkeligheden nogle vatpikke?

Han var i diskussionen blevet overrasket over, hvor udbredt det tilsyneladende er, at mænd har sex med sig selv – og ønsker at blive taget – analt.

Svaret er et rungende nej. Mænd, der gerne vil være modtagere i analsex, er ikke vatpikke.

Tværtimod.

De heteroseksuelle mænd, der har haft analsex som modtagere, og som ikke er panisk angste for at få noget op i deres røv, er tværtimod generelt mænd, jeg oplever som stærke, maskuline mænd, der hviler uhyre tungt i deres seksualitet.

Ikke på en hø-hø-hø-agtige teenage måde. Men på en moden og seksuelt sikker måde.

Måske er det ikke så mærkeligt. Fordi måske kræver det også et mod at udforske sin ‘analseksualitet,’ som mange ikke er i besiddelse af.

Mænd, der har prøvet at have analsex som modtagere, er mænd, der har gjort sig umage med at lære sig selv at kende.

Mænd, der tør stå ved sig selv.

Mænd, der kan tage styring og træde i karakter med at udtrykke deres behov

Mænd, der har modet til at rejse sig op i en forsamling og sige, hvad de virkelig mener.

Mænd, der er seksuelt udviklede og dermed menneskeligt udviklede.

Endelig er mænd, der kender til deres egen krop og nydelse – herunder hvordan det er at få prostataorgasme – mænd, der har mere udviklet fornemmelse for sanselighed og livsnydelse generelt.

En mand, der er parat til at være modtager i analsex, er derfor måske mere tæt på at have connection mellem deres køn, hjerte og sind. Han er en mand, der måske ikke er mere lykkelig, men i alle fald en mand, der lever mere bevidst på alle planer i sit liv.

How-to-Have-Anal-Sex-For-the-First-Time-7-1

Fordomme

Alligevel er der så mange fordomme.

En af klassikerne, der også er hårdt bakket op af religioner verden over, er, at analsex i virkeligheden er unaturligt og beskidt.

Til det kan jeg sige, at der ikke er noget mere unaturligt eller beskidt over analsex, end der er over almindelig oralsex (fer er selvfølgelig fundamentalistiske dele af de fleste religioner, som også mener, at det er urent. Men dem springer jeg lige over her.)

Menneskets seksualitet strækker sig langt forbi forplantning. Vi er jo netop udstyrede med en krop, der med rette opmærksomhed kan transformere sig til en stor erogen zone. En krop, der kan give orgasmer ved den blotte berøring eller ord fra en elsket. Ordorgasme for eksempel…

Hvorfor skulle dit numsehul ikke være en ligeværdig del af din erogene krop? Og hvorfor skulle den prostata, som med rette massage kan give mænd en out of this worldorgasme, være et særligt organ, som skal i skammekrogen for sin placering, og derfor ikke må stimuleres til inderlig nydelse?

Analsex er ganske vist ikke en måde at få børn på – men det er ligeså naturlig en del af sanselig nydelse som al mulig anden intim kontakt. Og med den intime kontakt, som er forbundet med analsex, følger en mulighed for udvikling og personlig transformation, som jeg personligt tror på tjener ikke bare dig selv, men dine relationer og ja, dermed også verden.

Så kære kvinde med manden, der gerne vil tages analt. Måske skal du hoppe i den strap-on en enkelt gang eller to og se, hvordan det er. Hvem ved, måske kan du lide det. Måske vil det skabe dybere forbindelser stærkere relationer. Måske det endda vil bidrage til at gøre din date til et endnu bedre menneske…

 

Reklamer
erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, Personlige indsigter, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Japansk bondage: Derfor skal du binde din partner

– Der er ingen måde, jeg nemmere kan få en kvinde ned i kroppen på, end ved at binde hende i nogle reb, siger Jan Scot, der skal lære mig at udøve japansk bondage på kvinden, jeg har med som forsøgsperson i dag.

– Den kontakt, du opnår til din krop med 20 timers tantrabehandlinger, opnår du på fem minutter i reb, fortæller han.

Vi er i Kinbaku Lounge i Valby. Her kan man både dyrke og lære japansk bondage.

Kinbaku betyder at ‘binde stramt’, og i dag skal Jan Scot, der har Kinbaku Lounge, lære mig at binde stramt på min veninde, jeg her kalder Marie. Scot, som han er kendt som, er ikke kun min bondagelærer. Han har tidligere haft mig i rebene selv.

Dengang lærte jeg, at japansk bondage er meget mere end bare at smide et reb om et håndled og binde det fast til sengestolpen. Det er pirrende, timelang, intim elskov med rebene i sig selv. Det er et skakspil med hjernen. En motorvej til en følelse af kropslig og mental frihed, jeg sjældent har oplevet.

Binde til frihed

Indgangen til Kinbaku Lounge er hård og kold med sine betonvægge og stentrapper. Nede i kælderen bag en massiv hvid dobbeltdør gemmer loungen sig. Allerede da vi åbner døren, rammer kontrasten mig. Herinde er der roligt. Smukt. Intimt.

Lyden af stille musik når entréen, og mens vi tager skoene af, skimter jeg de store bambusrør, som man kan binde reb om og hejse folk op i. De smukke omgivelser bidrager til at skabe en erotisk stemning. Sådan burde ethvert rum, man vil have sex i, se ud.

I samme øjeblik, jeg træder ind i det store rum, tænder min krop af erindringen fra min sidste oplevelse med rebene. Efterhånden som Scot havde bundet min krop i mere og mere fastlåste stillinger, des mere havde jeg kæmpet med at overgive mig til erkendelsen af den enorme nydelse, jeg fik af at være berøvet enhver kropslig kontrol.

Følelsen af aldrig at vide, hvad der ville ske i det næste sekund, holdt mig i en ekstatisk tilstand i stort set samtlige to timer, sessionen varede. På tidspunkter, hvor mine ben var bundet på en måde, så de var helt spredte, og mit køn derfor blev blottet, havde fantasierne om at blive trængt ind i netop i denne stilling nærmest givet mig en orgasme i sig selv.

Mens Scot viser Marie og mig til rette i de hvide sofaer, spekulerer jeg på, om jeg lærer at hænge hende op, som jeg selv blev det, sidst jeg var her. Her havde han pludselig hejst mig op og frarøvet mig kontakt til gulvet, så jeg kom til at svæve på langs i luften med håret svævende frit ned mod gulvet.

At miste fodfæste, mens man er bundet af en mand med 100 procent kontrol, der samtidig kærtegnede mig opmærksomt, havde givet en forløsning på et niveau, jeg kun kender fra dyb meditation. Frihed på celleplan.

Marie er som mig. Også hun er mest i kontrol i sin dagligdag – både privat, arbejdsmæssigt og seksuelt. Derfor brænder jeg efter at kunne give den lykke, styrke og følelse af at være klar til at erobre verden gennem total overgivelse videre til hende.

512

Bondage med eller uden sex

Min lærer fortæller, at man kan binde på den pæne måde med alt tøjet på – uden blottende stillinger – eller mere hardcore med mindre tøj og bindinger, hvor kønnet for eksempel bliver blottet. Det kan også blive endnu hårdere; hvor seksuel dominans bliver en del af reb-legen. For eksempel kan man klemme brystvorterne eller bruge reb til at give slag på huden med.

I dag bliver det den pæne måde. Jan Scot fortsætter:

– Det er i sårbarheden, de store oplevelser kommer. Des mere sårbarhed, des mere erotisk. Pænt er fint, men transformationen kommer gennem den erotiske bondage, mener han.

Scot fortæller om et par, der, da de bandt hinanden, opdagede, at de var vokset fra hinanden. De kunne ikke holde ud at være så tæt.

Når den ene skal overgive sig til den anden, skal der være respekt og tillid og lyst til at være helt tæt på. Det er stærke sager – ikke bare reb og teknik. Måske snarere en form for effektiv parterapi uden ord, forklarer han.

Pludselig kan jeg mærke, at der kommer mere på spil, end jeg havde tænkt over. Hvor erotisk tør jeg være med min veninde? Hvilken betydning vil det have for vores forhold, hvis vi går ind i en erotisk stemning? Hvor meget vil det føles som seksuel dominans, hvis jeg strammer hårdt til?

Marie og jeg bliver enige om at tage det meste af tøjet af undtagen trusser og top for hendes vedkommende og bodystocking for mit vedkommende. Ingen blottede køn i dag.

Vi sætter os på en blød sort måtte midt i rummet under en af bambusbjælkerne. Scot lægger reb i min hånd og viser mig den første knude i roligt tempo. Scot er en af de der seksuelt afklarede typer, der udstråler en eller anden form for ubeskrivelig indre balance.

Jeg sætter mig bag ved Marie og holder om hende. Koncentrerer mig om at trække vejret i takt med hendes for at tune ind. Gør hende parat til at få reb om sine arme.

En pirrende cocktail af smerte og tryghed

Da jeg har lært at binde grundknuden, samler jeg hendes arme bag på ryggen, og Scot viser mig, hvordan rebet skal over og under hendes bryster. Det er første gang, at jeg har kigget så meget på dem. Mærker trangen til at røre ved dem. Har lyst til at kysse hendes hals, men lader være. Vi er jo i gang med undervisning.

Jeg strammer rebene hårdt nok til, at de borer sig ind i hendes blottede overarme.

Lige nu er jeg glad for, at jeg selv har prøvet at blive strammet ind af skarpe reb, for jeg ved, at smerten fra rebene på en eller anden måde føles som at blive holdt om.

Kunsten er at veksle mellem kærlig omsorg og være overraskende håndfast. En vekselvirkning, der skærper sanserne og pirrer til det yderste.

– Når du binder hende op igen, så læg rebene hvor som helst på hendes hud og lad dem glide langs kroppen, instruerer Scot og minder mig om, at enhver berøring med rebene er stærkt pirrende for hende.

Jeg løsner rebene på hendes overkrop og lader reb-enderne glide langs hendes bryster og blottede hals. Hun er endelig ved at overgive sig. Med lukkede øjne lader hun sig falde ind i min overkrop. Jeg holder om hende og giver mig selv lov til at smelte sammen med hende i et magisk intimt øjeblik.

Hvor mange drømmer ikke om at kunne give slip og overgive sig til partnerens omsorg på denne måde, tænker jeg. Jeg ville ønske, at de mange, som savner at vide, om de vil blive grebet af deres partner, hvis de falder, ville give sig selv sådan en tur i rebene.

Ikke for komme-jægere

Det klassiske syv minutters missionærknald blegner noget ved siden af sådan en to-tre timer lang session, hvor alle sanser bliver pirret til det yderste, og nærværet er på sit højeste. Fokus er ikke at komme så hurtigt som muligt. I stedet kan du være i en ekstatisk tilstand over lang tid.

Du kan træne dig i at tage initiativ og styring, hvis det er det, der mangler i dit parforhold. Der er få ting, jeg kan forestille mig hjælper en meget selvkontrolleret og perfektionistisk person til at give mere slip, slappe af og finde ro end en tur i rebene.

Men japansk bondage er ikke for amatører. Og det er slet ikke for dem, der mest bruger intimitet og nærvær til at gå på orgasmejagt.

Det er et rum, som kræver, at du gør dig umage både som giver og modtager. At du tør være blottet. At du har modet til at takle alle de modsatrettede følelser – sårbarhed og liderlighed – som opstår.

Du kan godt lære at binde selv med bøger og videoer. Men undervisning er vejen, hvis du også vil lære at bruge rebene til at skabe transformerende følelsesmæssige oplevelser.

– Hvad så, blev I liderlige af det eller hvad, spørger min ven Mads nogle dage senere over en rom. Marie og jeg har forsøgt at forklare, hvordan oplevelsen har bragt os tættere på hinanden på en måde, som ord aldrig ville have kunnet.

Marie havde ikke oplevet det liderligt. Jeg havde uden tvivl øjeblikke af liderlighed, når vi trak vejret sammen, og når jeg betragtede hendes smukke, bundne krop med de kunstneriske knuder på hendes hvide hud.

– Det føltes enormt kærligt. Som at blive holdt om på et meget dybt fysisk, men også sjæleligt plan. Ægte frihed. Hun holder en pause og ser på mig. Det er større end ord. En følelse af ny samhørighed, siger hun.

– Når du bliver bundet, kan du slet ikke undgå at mærke din krop og føle dig som et stort, sansende organ. At have sex, mens man er i reb, må bare være helt vildt.

Ja, at have sex mens man er i reb må være helt vildt. Og jeg kan ikke vente til at få min elsker i rebene. Men at udforske, hvad et venskab kan rumme af intimitet, er også givende.

Måske er japansk bondage slet ikke så ‘ekstremt,’ som mange tænker. Måske er det snarere en ny måde at udvide sit repertoire af selvindsigt og intimitet på.

erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, Personlige indsigter, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

De gamle kinesere mente, at der var sammenhæng mellem erotisk nydelse og god økonomi. Her er et bud på den forbindelse.

Det begyndte med en kommentar fra en gammel bekendt.

– Mennesker må forstå, at når de tager deres seksualitet alvorligt, får de ikke alene bedre relationer i deres private og professionelle liv. De får også et bedre forhold til penge og stærkere økonomi, siger fotografen Nick til mig.

Nick, der også er sexolog, har fotograferet 251 kvindekøn, fordi han gerne vil hjælpe kvinder til at elske sig selv mere og prioritere deres seksualitet for at få mere livskvalitet.

Hans kommentar minder mig om, at der i den årtusindgamle kinesiske elskovskunst-lære står, at den kvindelige orgasme er nøgle til mandens rigdom og succes. Det var bl.a. en af grundene til, at han skulle lære at give hende mange orgasmer.

Måske lyder det langt ude, at der er sammenhæng mellem god sex og god økonomi, men flere studier viser paralleller mellem et tilfredsstillende seksuelt liv og indtægtsniveau.

En af forklaringerne er, at vi helt grundlæggende har brug for at elske og blive elsket – både seksuelt og non-seksuelt – for at trives. Når kærligheden udebliver, kan vi opleve ensomhed, social angst og depression. Og det har indflydelse på arbejdslivet.

– Så det, han siger, er, at hvis jeg knalder mere, så får jeg mere i løn? spørger min veninde skeptisk, da jeg fortæller hende om samtalen med Nick.

Jeg bladrer i kartoteket af de tusind samtaler, jeg har haft med mine velhavende klienter gennem tiden. Får billeder af rige mennesker, der har sexorgier i bade af tusindkronesedler, fordi de ved, at det sender flere penge ind på kontoen. Som hvis Joachim von And har sex i sin pengetank…

Samtidig prøver jeg at danne mig et overblik over min egen karrieres op- og nedture set i seksuelt perspektiv.

Jeg må krybe til korset: Hvis jeg havde tjent ti kroner for hver glædesfyldte erotiske stund i mit liv, så ville jeg sidde på en yacht i Caribien og drikke drinks med paraplyer 24-7 lige nu. Omvendt ved jeg også helt faktuelt, at mange af dem, jeg møder med høj indtægt, langtfra har tilfredsstillende seksuelle liv.

Så selvfølgelig er det ikke så enkelt, at du får mere i løn, hvis bare du har god sex eller går mere i swingerklub.

Men der er logik i, at et sundt seksuelt liv skaber et sundt og levende liv. Sammenhængen er efterhånden så veldokumenteret, at det er svært at ignorere. Jeg har mange samtaler med mennesker, som oplever, at en død seksualitet giver dem følelsen af et dødt liv. Døde liv er sjældent befordrende for relationer hverken hjemme eller på jobbet.

Et sundt seksuelt liv er så meget mere end en hurtig tur ind og ud af en kropsåbning, indtil der kommer en forløsning. Du kan have ti udløsninger om ugen alene eller med en anden og stadig føle dig ensom og socialt isoleret – og dermed også blive en dårligere arbejdskraft.

sex

Et sundt seksuelt liv handler mere om et nærværende, sanseligt vågent og nydelsesfuldt liv end antallet af udløsninger på en dag eller uge.

At prioritere din seksuelle sundhed i hverdagen starter med at beslutte dig for det. Derefter åbner et ocean af muligheder sig.

For eksempel kan du øve dig i at have mere langvarig øjenkontakt med din(e) partner(e). At give og modtage opmærksom berøring som f.eks. at holde hånd, kysse inderligt og længe – eller give og få massage, hvor I også inkluderer kønsdele – uden nødvendigvis at gå efter orgasmer.

At spise mad langsomt og smage enhver nuance. At bade og lade vandet kærtegne din krop. At kærtegne din egen krop med hænder eller olie. At tale med en partner eller ven om, hvad du nyder, hvad der tænder dig, hvad det vil sige for dig at være et seksuelt – helt – menneske.

Det lyder måske af ingenting. Men det er langt mere, end de de fleste gør nogen sinde. At blive mere sanselig er ofte også at blive mere seksuel. Og hvem ved, måske der så med tiden falder en ekstra skilling eller to af fra din chef.

 

 

erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Derfor skal du dominere i sengen

Mange mennesker eksperimenterer med mørk og eksperimen- terende seksualitet – og flere og flere vil have mere af det. Og jo, der er gode grunde til at prøve dine grænser af

Binde, smække, give bind for øjnene. Klubber, hvor mennesker er spændt på kors eller sidder på gulvet bundet sammen af rå reb. Fetish-fester, hvor gæster tropper op i lak og læder, og partnere har hinanden med i halsbånd.

Den samlede betegnelse er BDSM: Bondage og Disciplin, Dominans og Submission (underkastelse), Sadisme og Masochisme. Det er mørk og eksperimenterende seksualitet for fuld udblæsning, og flere og flere vil have mere af det. Der er BDSM light med partnere, der binder hinanden med slips og blindfolder med strømper fra strømpeskuffen, og der er BDSM hardcore, hvor reb, der skærer i huden, og specielt designede piske er på banen.

Men det vigtigste redskab i lege med seksuel dominans sidder i din hjerne.

– Når først det fanger en, kan man ikke slippe det’, fortæller min ven mig om sin opdagelse af sig selv som dominant elsker.

– Man kommer ind til benet af den person, man er inderst inde. Du bliver tvunget til at se på dig selv og derfor tvunget til at flytte dig mentalt, fortæller han på en tur gennem byen, mens han klemmer til i min hånd.

Jeg prøver at forestille mig, hvordan denne bløde, følsomme mand er, når han trækker i sit dominerende ’jeg’ og tvinger en kvinde til at give ham et blowjob, mens hun ligger på knæ foran ham.

– Jeg føler mig levende gennem sex på en måde, jeg aldrig havde oplevet før, siger han med funklende øjne.

Han er ikke den første, jeg hører sige, at BDSM flytter grænser – ikke bare fysisk, men også mentalt.

– Intet er mere usexet end en mand, som vil være fræk og give smæk, og så ender med at give et lille forsigtigt dask, fortæller min veninde, da jeg henter hende en kold morgen.

Jeg forstår præcis, hvad hun taler om: Hvis du vil dominere, så gør det helhjertet. Hvis du vil give smæk, så slå til. Hvis du vil binde, så lav knuder, der ikke går op. Hvis du vil tage hårdt fat, så gør det med så meget sikkerhed, at din partner ikke er i tvivl om, at du bestemmer.

Det kræver mod. Du skal kunne sætte dig ud over frygten for at blive latterliggjort midt i det hele. Det kræver blottelse. Virkelig gode kommunikationsevner og evne til at skabe tryghed og tillid er fundamentalt.

Jeg spørger min veninde, hvad det giver hende at blive domineret.

– Jeg har så meget ansvar i min hverdag. Jeg skal konstant have styr på alt. Hjemmet, børnene, mine medarbejdere, mit arbejde. Det er så befriende at give slip på alt det. At blive frarøvet muligheden for at bestemme. Blive holdt fast i timer uden at kunne gøre noget. Hun kigger ned foran sig og ser tænksom ud.

– Men han skal kunne kysse mig kærligt til sidst. Især hvis han har været meget hård, siger hun og smiler selvsikkert til mig.

Jeg tænker, at det må kræve sin mand at kunne give netop hende følelsen af, at hun bare kan give slip.

– Mænd er så optagne af at please mig. Gøre mig tilfreds. Hvis jeg virkelig skal nyde sex, bliver jeg nødt til at være sammen med en, der tager meget styring. Hvis jeg føler, at jeg skal passe på en mand i sengen, så tørrer jeg altså ud. Man tænder jo ikke på at knalde sin søn, vel?

Jeg forestiller mig hende ligge bundet og blindfoldet til en seng med en, der gør med hende, hvad han vil. Der er noget ophidsende ved tanken. Denne magtfulde og selvstændige kvinde, tvunget til at overgive sig.

Vi taler længe om, hvordan det forandrede hendes liv at erkende sin submissive side. Hvor meget det betød for hende ikke altid at være ’in charge’.

Jeg er ikke i tvivl: Eksperimenterende sex er ekspresvejen ind til det ærligste sted i dig selv. Når du lærer dig selv at kende i dine seksuelle krinkelkroge, lærer du samtidig også mange andre sider af dig selv at kende.

Og selv om de færreste vil sige det højt over for vennerne, så fantaserer mange om at blive frataget muligheden for at tage beslutninger – under samtykke, naturligvis – bare det ene sted i deres liv.

32215

erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, Personlige indsigter, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Utro mennesker er ikke dårlige – de er længselsfulde mennesker

Langt størstedelen af kvinder, der søger en affære, gør det, fordi de savner god sex – især oralsex. Måske er en skilsmisse ikke altid løsningen på utroskab. Måske er det i stedet muligheden for at tage den vigtige samtale

Jeg havde en elsker i lidt over et år, fortæller en bekendt mig over en middag på en restaurant i indre København. Vi har lige været oppe at toppes om, monogami holder eller ikke holder i det 21. århundrede. Hun er en af de mange, jeg taler med, der både vil gå i krig for monogami, som det eneste svar på parforholdet, og som samtidig er utro.

– Ved din mand noget om din affære, spørger jeg nysgerrigt.

– Ja, for fanden!, udbryder hun iltert.

– Ironisk nok opdagede jeg på et tidspunkt, at han havde en flirt kørende på sit arbejde. Jeg blev ædt op af jalousi, droppede min elsker og gik ind i mit livs hidtil heftigste krise med min mand, sagde hun og kiggede på mig, som om det lidt var min skyld.

– Men vi fik talt om ting, vi aldrig havde talt om før. Især om vores seksuelle ønsker og fantasier. Siden har vi haft bedre sex end nogen sinde. Aldrig har vi følt os så tætte. Vildt alligevel, når nu vi har været sammen i 22 år.

– Ja, vildt, siger jeg uden helt at mene det. Det er ikke raketvidenskab, at samtale bringer folk tættere på hinanden. Det er mere et mysterium for mig, at mennesker taler så lidt sammen om det, der virkelig er vigtigt for dem. Deres seksualitet, for eksempel.

Desværre når mange ikke så langt. De fleste når at afslutte forholdet for mindre. Jeg har selv været tæt på, da jeg i mit liv som gift kyssede med en på en ferie. Min skyldfølelse var så stor, at jeg overvejede skilsmisse.

Da jeg bliver skilt seks år senere, åbner utroskabens virkelige verden sig for mig. Den hvor mennesker lever dobbeltliv og har langvarige affærer. Den hvor mennesker smadrer alle relationer i deres liv på grund af seksuel afhængighed.

Jeg indså med tiden, at mit kys på dansegulvet den gang var som et afsnit af ’Bamse og Kylling’ i forhold til the real shit.

Tanken om, at jeg selv overvejede skilsmisse baseret på skyld over et flygtigt kys en sen nat er i dag til at slå sig på lårene af grin over.

Skærmbillede 2014-10-08 kl. 21.34.45

I dag lægger jeg hurtigt ud med den svære samtale, der er så central for ikke at lande i fælden af usagte spilleregler. Jeg har lært ikke at tage monogami for givet.

– Er det ikke lige meget nu, vi er jo vilde med hinanden, vi finder ud af det, sagde min sidste kæreste, da jeg åbnede det bal. Det korte svar er ’Nej’. Man samler heller ikke en flok til at spille bold uden at have spillereglerne på plads.

Ingen raketvidenskab her.

Selv om samtalen kan være svær at tage, så lægger den fundamentet for et forhold med afstemte rammer. Rammer, som vi nemmere kan tage op senere – for eksempel i situationer med jalousi.

Mange forbinder mest utroskab med et liderligt knald i en brandert. Men utroskab er også passioneret kærlighed, eventyr, seksuel opmærksomhed og nydelse. Nogle udlever fantasier med elskeren, som de aldrig ville turde nævne hjemme.

Utro mennesker er ikke dårlige mennesker. Utro mennesker er længselsfulde mennesker.

Jeg mener, at der er store gaver at hente i utroskab. Din egen og din partners. Utroskab er en invitation til at se på dig selv og din partner som seksuelle væsener med åbne øjne. Og her er samtale nøglen. Jeg kan anbefale noget i denne her retning:

Vær konkret om, hvad din dagsorden er. Gør dig umage med rammerne. Du kan gøre aftenen til en flirtende date over en god middag med stearinlys og vin. Du kan også invitere til en gåtur i skoven.

Rust dig selv med nysgerrighed. Opgaven er at blive klogere. Ikke at dømme. Heller ikke selv om din partner siger ting, som er ubehagelige for dig. Læg ud med at fortælle om dig selv.

Hvordan vil du beskrive din seksuelle natur? Hvad betyder sex egentlig for dig? Hvad tænder dig? Hvad slukker dig? Har du fantasier om dominans og overgivelse? Drømmer du om at udforske former for sex, du endnu ikke har oplevet?

Den slags spørgsmål har de færreste stillet sig selv eller hinanden. Start med at fortælle, at det er vigtigt for dig at tale om, og at du lægger ud. Sig eventuelt, at du synes, det er svært.

Du kan med fordel tage samtalen med jævne mellemrum for at styrke dit forhold, før I når til utroskab. Du kan også gøre det efter – eventuelt med hjælp fra en terapeut. Uanset hvornår så er det aldrig for sent. For du kan altid starte med dig selv.

Hvem ved, måske det også bliver starten på mere oralsex til dig og langt bedre orgasmer.

f89d7ff9bd1ae16b5714a2cc96af9c33

erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, Personlige indsigter, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Orgasmeland – for mænd

Er du mere til lyd? Så lyt med, når #udenfilter med Tomas Roar og Lucy Vittrup tager analsex under kærlig behandling.  https://soundcloud.com/udenfiltermedlucyogtomas/udenfilter-derfor-elsker-vi-analsex

Hvis du troede, der kun var én vej til orgasme for mænd, så hæng på: Der er nemlig gode nyheder at hente. Manden er både multi-orgastisk og i stand til at blive i orgasme-land op til en time – hvis han sætter sig ind i et par ting eller to.

Måske tænker du som størstedelen af den mandlige befolkning, at orgasme og udløsning er det samme. At ‘komme’, som det hedder. Men ‘at komme’ er i virkeligheden todelt; orgasme først, udløsning bagefter.

En orgasme er helt konkret en kropslig respons på seksuel ophidselse. Ophidselsen fylder penis med blod og giver rejsning, pungen bliver tykkere, og vejtrækningen bliver hurtigere. Du kender rutinen.

Når kroppen har været ophidset længe nok (hvor længe er individuelt og forandrer sig fra gang til gang), trækker musklerne sig omkring bækkenbunden og kønsorganerne sammen, og hormoner som dopamin og oxytocin flyder i store mængder i kroppen.

Hormonerne giver dels en intens følelse af nydelse, og dels en følelse af tilknytning til den person, du eventuelt har sex med. Det område af hjernen, der styrer selvevaluering, fornuft og selvkontrol, slår samtidig fra, hvilket forklarer en del af de ting, du måske ubevidst kommer til at sige eller gøre under din orgasme.

Mens alle disse responser sker, så sender de stimulerede områder også signaler af sted via motorvejsnettet af nervebaner, der går via bækkkenbunden, gennem rygraden og op til hjernen, som styrer hele maskineriet.

Der er to store ‘hovedmotorveje’ af nervebaner i den nedre del af kroppen, som bliver påvirket, når manden bliver seksuelt stimuleret. Den ene mindre ‘motorvej’ har forgreninger til penis, testikler og anus, og den anden samler sig i en stort net af nerver omkring den centrale del af endetarmen og blæren.

Mænds anus er mere følsom, end de fleste mænd vil være ved.

Når du stimulerer områder med mange nervetråde, er det lig med intens nydelse. Det kan forklare, at analsex er forbundet med stærk nydelse for mange mænd – hvis de giver sig selv lov vel at mærke.

images (4)

Nydelse i kønsorganer eller hele kroppen

Når man taler om, at orgasmer føles forskelligt, er det højst sandsynligt, fordi den seksuelle nydelse føles forskellig, afhængig af hvilke nervemotorveje der er mest stimuleret. Hvis du kun stimulerer penis-skaft og hoved, giver det f.eks. en intens følelse af nydelse omkring selve pikken.

Hvis du bliver stimuleret flere områder samtidig, f.eks. på testikler, mellemkød eller den superfølsomme anus eller endetarm, kan det give stærkere følelse af nydelse – nogle gange ud i hele kroppen. De mest intense helkrops-orgasmer kan manden få gennem stimulans af g-punktet, prostata, som er placeret ca. fire-fem cm oppe i endetarmen.

Orgasmen kan vare længe eller kort, før udløsningen kommer.

Orgasme først – udløsning bagefter

Først efter orgasmen er affyret, indtræder selve udløsningen, hvor sæden bliver skudt fra bitestiklerne ud af mandens krop gennem urinrøret. Efter udløsningen vender kroppen tilbage til normal og kan starte på en ny ophidselse mellem et sekund og flere dage senere.

Der findes derfor i princippet to former for orgasme.

  1. Orgasme med udløsning
  2. Orgasme uden udløsning

Der er forskel på orgasme og udløsning.

Hvordan og hvornår orgasme og udløsning kommer til udtryk, er individuelt og forandrer sig også fra gang til gang. Hvis du sidder og tænker ‘orgasme og udløsning er sgu da det samme’, så skyldes det sandsynligvis, at orgasme og udløsning oftest indtræder lige efter hinanden med en minimal tidsforskydelse. Så minimal, at det kan føles som én og samme ting. Men det er det ikke.

Der er mænd, der f.eks. ikke får udløsning indtil flere sekunder efter deres orgasme. Nogle mænd kan slet ikke få udløsning – f.eks. i forbindelse med operationer – men kan stadig få orgasme. Også med stor og intens nydelse. Bliver du opereret, så du ikke længere får udløsning, er det med andre ord langtfra lig med, at du ikke mere kan få orgasme. Nogle erfarer modsat stærkere orgasmer uden udløsning end med.

Derfor udvikler nogle mænd målbevidst evnen til at forlænge deres nydelse og udskyde udløsningen til det sidste. I visse kulturer – og i stigende grad herhjemme – træner mænd sig op til at være direkte multi-orgastiske, så de får mange orgasmer i træk uden udløsning overhovedet. Endelig kan nogle få mænd opleve mange udløsninger i træk. Sidstnævnte er sjældent.

Vil du gerne arbejde med at få en endnu bedre orgasme, er det derfor en fordel at tænke på orgasmen og udløsningen som to forskellige ting. På den måde kan du nemlig, hvis det interesserer dig, træne dig til længere og mere nydelsesfulde orgasmer, uanset om du er sammen med en partner eller bare tager dig en spiller.

Orgasme og onani

Porno er super-effektivt til at få dig fra 0 til 100, når du trænger til at få udløsning. Når du kommer hurtigt, har du ikke mulighed for at være i ophidselses-fasen særlig længe. Det kan give en god, men meget kortvarig fornøjelse. Den længerevarende og stærke oplevelse er generelt forbundet med en længere ophidselsesfase uden at komme.

Hvis du tit onanerer med henblik på at komme hurtigst muligt, kan det også nedsætte din evne til at holde din rejsning længere, når du er sammen med en partner. Du kan opleve, at du hurtigt fokuserer på at onanere med din partners krop, så du når dit mål om udløsning.

Det kan være trist for din partner.

Nogle synes, det er frækt, at partneren onanerer med deres krop. Der er ingen regel. Men hvis ikke det er bevidst, så kan det afskære både din partner og dig selv fra at opleve intense og længevarende orgasmer. Vil du opleve orgasmer af slagsen, som får hele kroppen i ekstatisk, til tider bevidsthedsudvidende, nydelse, så skal der bevidst udsættelse af udløsning til.   

Men det kan være svært at lære, da det gode kursus i onani med udsættelse af udløsning i fokus ikke rigtig er så tilgængeligt.

‘Cock Hero’

Det har verdens største pornosite, Pornhub, heldigvis rådet bod på med videoerne ‘Cock Hero’.

De hjælper lyn-onanister med at slow down. ‘Cock Hero’ er en slags porno-videospil, der leverer videoer med musik, som guider den seriøse onanist – og elskovskunstner – til at følge en bestemt rytme og strække sin nydelse længere og længere. På den måde får manden også større udholdenhed og muligheden for en mere intens orgasme.

Spillet er lavet til, at man skal holde så længe, videoen varer. Hvis man holder sig selv i nydelse uden at komme, så længe den valgte video varer, så vinder man ’spillet’.

Find din spiller-træning på Pornhub og søg videoer med navnet Cock Hero.

Orgasmer og varighed

Den normale mand er i gennemsnit syv til 14 minutter om at nå klimaks. Fra han trænger ind i f.eks. en skede eller starter sin egen masturbation, går der i gennemsnit to minutter, til han klimakser. Til sammenligning tager det kvinden gennemsnitligt 10-20 minutter at nå klimaks.

Selve orgasmen starter som en serie af 6-15 sammentrækninger i muskulaturen omkring bækkenet, der normalt strækker sig over 5-30 sekunder, indtil der kommer udløsning.

Derefter slapper penis af igen.

Det er muligt at forlænge orgasmen for mænd til en hel time.

Kroppen har så brug for alt mellem et minut og flere timer eller dage for at komme tilbage til en fase, hvor det overhovedet er muligt for ham at få rejsning igen.

Det er med andre ord helt normalt, hvis du er klar til at få rejsning igen efter få minutter – men også hvis du først er det efter nogle dage. Der er en sammenhæng mellem alder og afslapningsfase. Jo ældre manden er, des længere tid har han brug for til at blive klar til rejsning igen. Men det er en regel med undtagelser.

For nogle kan de orgastiske muskelspasmer fortsætte i 30-90 sekunder. Det mest normale er, at orgasmen varer mellem fem sekunder i den lavere ende til 90 sekunder i den mere sjældne, høje ende.

Træner manden sig i at tilbageholde sin udløsning, så kan selve orgasmen vare i mange minutter – op til en time. Ja, en time. Den helt trænede orgastiker kan nemlig fortsætte med at få bølger af orgasmer på lige linje med kvindens mere berømte multi-orgasmer.

Evnen til at få disse bølger af orgasmer over lang tid kommer dog heller ikke af sig selv uden bevidst træning. Så hvis du vil på den vogn, skal du træffe et bevidst valg om vedholden træning.

Det tager tid, og det kræver dedikation. Men alle kan lære det.

I Danmark er der flere veje at gå: Du kan f.eks. hoppe på tantravognen og finde et kursus eller en tantrabehandler, der kan lære dig det.

Mandes g-punkt sidder i anus

Hvor jagten på kvindens g-punkt synes at være blevet vor tids store seksuelle dyst, så er mandens g-punkt, hans prostata, stadig omgærdet af tabu og mystik.

Men hvorfor ikke også gå efter guldet som mand?

Den lille, følsomme kirtel fire-fem centimeter oppe i endetarmen, der kaldes mandens g-punkt, er værd at give ekstra opmærksomhed. Du kan gøre det selv med en dildo, der er designet til formålet. Det er en start.

Du kan også få hjælp til at stimulere området med en partners fingre. Prostata føles som en kastanje og kan masseres med cirkelbevægelser og ‘kom her-bevægelser’ længe og langsomt.

Orgasme, der er resultatet af stimulans af prostata, bliver beskrevet som en intens eksplosion af nydelse i hele kroppen. Selve udløsningen, der kommer i forbindelse med en prostata-orgasme, kan godt være mindre kraftfuld. Det skyldes, at prostata ikke hjælper til med selve affyringen af sæd, når den samtidig bliver masseret.

Men fortvivl ej. Den intense følelse af nydelsen, som stråler ud i kroppen fra den stimulerede prostata, kompenserer fuldt ud for den lidt mindre kraftige udløsning.

Vær opmærksom på, at din psyke har stor betydning for, om du kan nyde denne form for orgasme. Et afgørende parameter for at nyde anal stimulans i det hele taget er, at manden mentalt og følelsesmæssigt har det godt med at blive stimuleret i den del af sin krop.

For nogle heteroseksuelle mænd kan det være forbundet med frygt for at være homoseksuel, for andre frygt for at føle sig sårbar og blottet, frygt for at føle sig for underdanig i situationen.

Stærk seksuel nydelse med efterfølgende orgasme er i det hele taget ikke bare et spørgsmål om at gå direkte til den kropslige stimulans. Både følelser og tanker skal være støttende, for at det lykkes. Hvis der er meget mental modstand, men alligevel et ønske om at udforske dit g-punkt, så er det en god idé at få talt det igennem med en partner eller en fortrolig først.

Tanker og følelser tæller

Kvaliteten af nydelse og ophidselse – og i sidste ende orgasme – er påvirket af: Fysiologi, følelser, tanker.

De fleste mænd har oplevet, at de kan føle sig liderlige og ikke have rejsning, eller at de kan have rejsning uden at føle sig liderlige. Krop, følelser og tanker hænger sammen. Også for mænd.

Følelser

Alle, der har været hos lægen og fået undersøgt deres penis, ved, at der er forskel på, om det er manden med kitlen eller partneren med det lystfulde blik, der tager fat.

Undersøgelser har vist, at hele 85 % kvinder oplever, at deres tænding er påvirket af, om de føler sig elskede, tiltrækkende og trygge.

Mænd er mindre afhængige af den følelsesmæssige tilstand for at blive tændt, men en vis grad af tryghed og god følelse med sig selv og situationen – uanset om han er alene eller sammen med nogen – er stadig fundamental for hans evne til længerevarende og intens nydelse. F.eks. kan mænd med klinisk depression have svært ved at blive tændte og opleve seksuel nydelse.

Tanker

Har en mand negative tanker om sig selv og om sine seksuelle lyster, om sin størrelse m.v., kan det påvirke hans evne til at blive ophidset og til nydelse. Omvendt kan positive tanker om sin egen formåen eller størrelse, seksuelle fantasier og generel tilfredshed være med til at gøre sex bedre.

Det mentale aspekt af sex er vigtigt.

Hvilke tanker, vi har om sex og vores seksualitet, stammer fra både opdragelse, erfaringer, kultur og religion.

Fysiologi

Manden har to særligt følsomme områder med adgang til føromtalte motorveje af nervebaner:

Penis/testikler og anus/rectum/prostata.

Bevidst langsom vejtrækning gennem munden kan desuden give større nydelse og bl.a. få orgasmen til at strække længere inden udløsning.

Man kan også lære at bruge kropsbevægelser på en bevidst måde til at optimere den seksuelle nydelse. De fleste reagerer på intens ophidselse med at spænde op i musklerne; her kan man bevidst vippe sit bækken frem og tilbage i en ‘svigende’ bevægelse for at opnå større nydelse og en orgasme, der breder sig mere i hele kroppen.

Hjernen er det vigtigste seksuelle organ

Underkend ikke den mest centrale del af menneskets seksuelle krop: hjernen. Det er den, der styrer hele maskineriet. Ophidselse starter desuden i hjernen.­­­

Mentale billeder & fantasier har vist sig at kunne ophidse så meget, at den orgastiske respons i kvinder bliver fyret af. Få gang i fantasierne med din partner på sms eller gennem dagen, eller bed om at få hvisket ophidsende ting i dit øre, mens I har sex, og se, hvad der sker.

Andre erogene zoner

Når mænd får slikket, rørt eller klemt deres brystvorter, aktiverer det den del af hjernen, som også bliver aktiveret, når deres penis bliver stimuleret. I sjældne tilfælde kan manden blive så stærkt ophidset af denne stimulans alene, at det leder til orgasme. Men først og fremmest bidrager det til den vigtige ophidselse, der leder op til orgasme.

Manden kan også blive stærkt ophidset af at kysse inderligt, blive kysset i nakken, øreflipper, på albuer eller knæhaser og inderlår. Derfor kan man også med fordel se hele mandens krop som potentiel erogen zone, der kan bidrage til en intens orgasme.

Faktaboks

En orgasme en-to gange om ugen kan styrke immunsystemets evne til at modstå forkølelse og andre viruser, tyder forskning på.

Dopamin, der udløses under orgasme, er stress-nedsættende, søvn-givende response, som kan virke op til to timer.

Frigørelsen af ‘tilknytningshormonet’ oxytocin øger oplevelsen af intimitet for begge køn.

En gennemsnitlig mand producerer 525 milliarder sædceller på et liv og udløser minimum en million af dem per måned. En rask og sund mand ejakulerer mellem 40 millioner og 1,2 milliarder sædceller i en udløsning.

Den væske, som i daglige tale bl.a. kaldes presperm, kommer fra to kirtler, der hedder de cowperske kirtler. Væsken er dog ikke sperm, men et sekret, der bl.a. virker som smøremiddel, og som hjælper sædscellerne med ikke at blive slået ihjel i skeden. Der kan være levende sædceller i sekretet og derfor skal man være opmærksom på presperm, hvis man ikke ønsker graviditet. De cowperske kirtler svarer til de såkaldte bartholinske kirtler hos kvinder.

Blærehalskirtlen, der også kaldes prostata, svarer til det, man kalder kvindens g-punkt. Både prostata og skeneskirtler føles som en ru, kastanjelignende flade, der kan være kilde til intens nydelse, når de bliver stimuleret på den rette måde.

Jævnlig udløsning lader til at kunne forebygge prostatakræft, viser et studie foretaget af Havard School of Public Health, der har undersøgt 31.925 mænd siden 1992.

68% af mænd mellem 18-74 onanerer flere gange om ugen.

En stor, amerikansk undersøgelse af over 50.000 mennesker viste, at 95% heteroseksuelle mænd ofte eller altid oplever orgasme ved samleje mod 65% heteroseksuelle kvinder. I gruppen af homoseksuelle var tallene henholdsvis 89% mænd og hele 86% for lesbiske kvinder. Om der henvises til udløsning eller orgasme er dog uklart.

cropped-cropped-kh_lucy_01021.jpg

erogi, erotisk energi, erotisk kraft, Intimitet, Kærlighed, nærvær, relationer, sanselighed, Seksualitet, Visdomsord

Fysisk kontakt er en mangelvare

Er det forkert at kysse sit barn på munden?’ spørger TV2 i forbindelse med at det engelske fodbold-ikon David Beckham har offentliggjort et billede af et far-datter kys.

På FB råber en af mine venner op: ’Jeg kysser min 9-årige datter farvel og godnat på munden, og det agter jeg at fortsætte med, så længe hun beder om det. Skam få den der tænker ilde herom’. Opslaget har i skrivende stund fået over titusind ’likes’, 403 kommentarer og 167 delinger.

Jeg er enig. Det er de titusind ’likere’ også: Selvfølgelig skal man kunne kysse sit barn på munden, så længe barnet også selv vil uden at blive mistænkeliggjort.

Det lyder flot og frisindet. Vi er jo ikke snerpede i Danmark. Og vi ligger da slet ikke under for den pædofiliangst, som der er i andre lande.

Den store enighed om, at man selvfølgelig skal kysse sit barn på munden står dog i skærende kontrast til regler i børneinstitutioner om, hvordan børn må – og især ikke må – sidde på skødet af pædagoger og klager fra forældre med overgrebsangst fordi, de har fundet deres børn halvnøgne ved afhentning på varme sommerdage.

Jeg spørger mig selv, om mon de tolerante, mundkyssende forældre ville værdsætte, at den homoseksuelle pædagogmedhjælper Jacob, kysser lille Emil farvel på munden?

Det har jeg ærlig talt mine tvivl om.

I bund og grund handler det om, at vi har over-seksualiseret den fysiske kontakt mellem mennesker i sådan en grad, at vi ikke alene frygter for vores børns sikkerhed og ser overgreb ved enhver kontakt. Vi frygter også for vores egen.

Mange af dem, der smider al deres kropskontakt over på børnene er stadig hundeangste for at have intim kropskontakt med voksne – mange endda med deres egen partner.

Måske vi skulle gribe lidt i egen barm – så at sige.

På en rejse i Latinamerika ser jeg en skoleinspektør tage imod en offentlig delegation ved at give kys på kinden til delegationschefen og føre hende rundt på skolen med armen om livet på hende. Et scenarie der i Danmark nok ville føre til et par rullende hoveder og en sag om sexchikane.

Når jeg holder foredrag om betydningen af fysisk kontakt og konsekvenserne af den massive kropsforskrækkelse på vore breddegrader, bliver jeg tit spurgt, om ikke jeg er bange for at blive misforstået, når jeg rører ved folk.

Misforstået? Når jeg lægger min hånd på dit lår. Når jeg lægger min arm om din skulder. Når jeg kysser din kind længe. Så hvad? Så forsøger jeg at knalde dig? Lige her og nu?

Nej, vel. Det betyder bare, at jeg udvider repertoiret af vores kommunikation med fysisk kontakt. Længere er den – eller behøver den – ikke at være.

Fysisk kontakt er blevet så stor en mangelvare, at begrebet hudsult er kommet til. Nu ovenikøbet som titel på en plade.

Min erfaring er, at selv mange faste par går uden om den fysiske kontakt, der ligger uden for deres seksuelle møder. Fysisk kontakt er blevet lig med forspil. For eksempel kender jeg til flere, der kun kysser med tungen i forbindelse med optakt til eller gennemførsel af sex.

For at bryde den absurde cirkel af overgrebsangst, kropsforskrækkelse og overseksualisering af fysisk kontakt, bliver du selvfølgelig nødt til at begynde med dig selv. Det er super at have det godt med at kysse sit barn på munden.

Men før det, så skal du øve dig i at røre ved andre mennesker – og lade dem røre ved dig – uden at sidestille det med at få gravet hænderne op i skridtet.

Jeg taler ikke om kramme-epidemien, hvor mange synes at mene, at nu skal der krammes igennem med hele kroppen presset mod hele den andens krop, også selv om man er fremmede. Men jeg taler om at holde de voksne i hånden, som du er tæt på. Lægge armen omkring en skulder og holde den. Understrege en pointe ved at give et stærkt og længerevarende klem på underarmen, mens du ser den anden ind i øjnene.

At røre ved andre mennesker er ikke per definition lig med sex. Det gælder børn – og det gælder voksne!