Han ved, at flirt er en måde at være i verden på for mig. Og mit take på det er bredt.
Spørgsmålet kom imidlertid skægt nok synkront med, at jeg havde haft et skønt stærkt flirtende møde af en kaliber, som jeg ikke har haft længe, kort forinden samtalen med ham.
Det fik mig til at tænke på…
Jeg elsker at ‘blive flirtet med’ i hverdagen, når kontakten er legende, humoristisk, forankret i nydelsen af nuet frem for i en resultatorienteret fremtid.
Jeg elsker at hverdagsflirte, når jeg ved, at alle er i tillid til præmissen: vi leger, vi åbner os for et nedslag af sammensmeltningen af energien fra køn, hjerte og sind og ånd. Når alle kanaler åbner sig for en stund. Ikke som step 1 ud af 3 der skal ende med sex. Dvs. ikke flirt som forspil til sex. Så er det ikke hverdagsflirt for mig; det hører en anden kontekst til – den som har med min erotiske partner at gøre.
Jeg bryder mig ikke om at ‘blive flirtet med’, når den anden er ude af synk med, hvor jeg er.
Når den anden virker liderligt forførende, og jeg slet ikke er i nærheden af at være i den energi med vedkommende.
Når den anden tydeligvis har en retning med sin flirt, der handler om at have sex med mig, selvom jeg tydeligvis ikke er interesseret. Osv.
For nylig var jeg i Radi4 med et 55 minutters langt indslag om sexisme i seksuel kontekst. Der talte vi bl.a om flirtens natur.
Dagens samtale inspirerede igen at tænke på emnet og vigtigheden af, at arbejdet fra sexisme (i seksuel kontekst) til “respektisme” bliver nødt til at indeholde flere samtaler om karakteren af flirt, så vi kan sætte den i spil i hverdagen som den livsenergi, den kan være med mere kløgt.
Disse er nogle af de varianter, jeg erfarer:
Den sociale dans, hvor vi charmer, leger, griner, gør os særligt umage vil jeg kalde hverdagsflirt. Den flirt, som mere er en væren, en måde at være i verden på frem for step 1 ud af 3 som ender i sex. Berøringer er måske mere subtile og båret af kontakt frem for målretning.
Den subtile erotiske social dans, hvor flirten mere udtrykker sig som en social dans, der har en hensigt om at forbinde os i en erotisk energi. Måske en berøring der er mere målrettet, pirrende, tændende.
Det erotiske forspil, forførelsen, hvor flirten er en social dans, hvor den erotiske energi er alt og den seksuel spænding er gensidig og tydelig.
Den professionelle flirt, hvor samskabelsen, synergien, kreativitet synes at være i fuldkommen synk, hvor arbejdskemien sprudler, hvor man måske også gør sig særligt umage med at træde frem med sine bedste, mest samarbejdsvillige, skarpe og sympatiske sider.
Vi kan elske dem alle eller ingen. Vi kan nyde nogle former i bestemte kontekster. Uanset hvad, så kommer #metoo med så stor en håndsrækning til os: at blive bevidste. Og mere bevidste. Og endnu mere bevidste.
Nu, hvor vi har “fået” offentlig accept til at sige NEJ uden føle os forkerte eller skulle have kampstøvlerne på for at skabe os plads til vores NEJ, kan vi for alvor tage fat i, hvad vi ønsker at sige JA til. Det gælder i øvrigt alle køn.
Hvad siger du? Hvordan har du det med flirt?
RØRT 
Meget spændende indlæg.
Dén vinkling – flirt og erotik som en positiv drivkraft af livet både på arbejdet og i livet i det hele taget – har altid interesseret mig.
Jeg har gennem hele mit arbejdsliv som underviser- som nu synger på allersidste vers – haft meget at gøre med kvinder i alle aldre, især yngre kvinder.
Som den person jeg er, er jeg opmærksom på hvis jeg oplever en kvinde erotisk tiltrækkende.
Jeg véd ikke om jeg flirter med de kvinder – men som en sexolog sagde en gang, så kan en kvinde mærke hvis en mand er interesseret i hende.
Men min interesse har aldrig givet problemer.
Det tankevækkende er, at jeg tit og ofte har fået positiv respons fra netop de kvinder, jeg har haft et ‘godt øje’ til.
Det er svært at udtrykke, men der er ‘eet eller andet’ i spil, og jeg tror det har meget at gøre med netop det du beskriver.
Jeg er slet ikke typen der overtræder pigernes grænser lægger an på dem.
Tvært imod er jeg – og det er eet af mit livs paradokser – en mand, der aldrig har kunnet finde ud af det med kvinder.
Jeg mener ikke vi skal være så bange for erotik, flirt og seksualitet – jeg mener det er allestedsnærværende.
Problemet er både, at vi mangler et sprog til at udtrykke det.
Og at vi skal lære at håndtere det – både mænd og kvinder – for bare to generationer siden levede voksne mænd og voksne kvinder helt adskilte liv …
Det er også en udfordring at mange har en meget bastant holdning til flirt og mere ‘fritflydende’ erotik … ‘Flir Er Utroskab’ …
Måske er min kommentar lidt rodet … men spørg meget gerne ind, hvis du er nysgerrig …
Hvorom alting er, jeg er ikke det mindste i tvivl om at flirt på arbejdspladsen kan være positiv og livgivende – og forbedre både trivsel og produktivitet …